Nå men i går, da jeg skrev på Facebook, at jeg var gået i gang med LCHF og var forsøgskanin, fik jeg en del henvendelser. Så jeg tænkte, at nu ville jeg finde et sted at samle min oplevelser. Og det vil også holde mig lidt mere til ilden, hvis jeg bliver træt af det om et par uger.
I får heller ikke smarte billeder - men kun dem, jeg hurtigt tager med telefonen. Og måske tager igennem et Instagram-filter.
Håber I vil følge med i mit forsøg - skriv til mig, hvis I har spørgsmål i kommentarene nedenfor - fx hvis der er ting, I gerne vil have jeg skal skrive om - eller hvis I selv følger LCHF og har nogle indspark.
Hvorfor LCHF?
Vi har talt rigtig meget om LCHF på arbejdet. Blandt andet på grund af, at vi vidste at Jane Faerbers bog var på vej, og fordi vi ved, hun er ret populær. Så forventninger til bogen var mange og store. Sideløbende begyndte et par af mine kollegaer at følge LCHF. Jeg begyndte at læse om LCHF på Jane Faerbers blog, Madbanditten, og da bogen skulle udkomme tænkte jeg, at jeg ville prøve det, så jeg købte bogen.Hvad er LCHF?
LCHF står for Low Carb High Fat - og det drejer sig om at skære kulhydrater ned på et minimum og skrue op for fedtet - især det gode fedt. Det betyder et farvel til ris, pasta, kartofler, sukker, brød, mad med mel, korn - og hej til piskefløde, avokado, græsk yougurt, bacon, smør mm. Man skal også passe på de grøntsager, der indeholder meget kulhydrater.Nu er jeg jo ikke ekspert...
Og jeg er lige begyndt, så jeg skal lige lære det her. Derfor kan det være, at jeg siger ting, som er forkert. Men jeg bliver vel klogere, jo længere hen i forløbet jeg kommer. Men det er sådan set også meningen med den her blog: At rapportere hvad jeg finder ud af, mine succeser og fejltagelser. Jeg er ikke ude på at fortælle om et færdigt resultat, der er efter bogen.Den her blog ser kedelig ud
Ja - jeg gider altså ikke gøre så meget ud af design, da jeg sidder rigtig meget foran min skærm (computer/tablet/tlf), når jeg arbejder. Så det bliver bare en basic blog. Men det er jo også teksten, og det jeg skriver, der vel skal være i fokus?I får heller ikke smarte billeder - men kun dem, jeg hurtigt tager med telefonen. Og måske tager igennem et Instagram-filter.
Hvad betyder det at jeg er forsøgskanin?
Jeg vil lige pointere, at det her er et privat forsøg - jeg får altså ikke penge fra arbejdet at skrive en blog om LCHF, hvor jeg linker til bogen. Jeg har selv besluttet at følge denne kur, købe bogen, og jeg skriver på bloggen i min fritid. Så når jeg er forsøgskanin, er det noget, jeg selv har valgt at udsætte mig selv for :) Grunden til at jeg linker til bogen, er sådan set bare, fordi at den er god, brugbar, og hvis jeg alligevel skal linke til bogen, kan jeg ligeså godt linke til saxo.com. Så jeg er lidt arbejdsskadet, men hvem er ikke det?Jeg er ikke alene
Jeg laver dette forsøg sammen med min kæreste Theis, så I vil ind i mellem også høre lidt om hans oplevelser.Håber I vil følge med i mit forsøg - skriv til mig, hvis I har spørgsmål i kommentarene nedenfor - fx hvis der er ting, I gerne vil have jeg skal skrive om - eller hvis I selv følger LCHF og har nogle indspark.
No comments:
Post a Comment