Pages

Thursday, June 6, 2013

Når man nu er vild med Thai mad



Jeg lavede rigtig meget asiatisk mad før LCHF. Især thai og indisk. Det kan nu godt være lidt svært at kombinere med en kost der ikke er venlig overfor kulhydrater. Men når det så er sagt, vil jeg ikke lade mig slå ud. Så jeg gik igang med at tilberede rød karry. Og det gik fortrinligt.

Så her er opskrift på thai penang - LCHF style


Du skal bruge


Kokosolie
Hakket løg
2 spsk rød karry (hvis du hellere kan lide gul eller grøn bruger du det)
En til to dåser kokosmælk
mælk hvis du kun bruger en dåse kokosmælk
kyllingefilet
6 stk tørrede kaffir limeblade
hvidkål i skiver
en gulerod
hvad du nu har i køleskab af grøntsager
frosne grønne bønner
blomkål
citronsaft
evt korianderblade og fiskesauce hvis du lyster


Sådan gør du 

  • Start med at skære kylling i tern og skære grøntsager op (hvad du nu vælger at bruge - udelad dog hvidkål og bønner). 
  • Varm olien op i en stor gryde og kom løg og karrypasta i. Steg i et minut. Hæld kokosmælk i. Fyld dåsen med vand og hæld det i også. Suppler evt med mere mælk. 
  • Kom kylling og grøntsager i. Tag bønner ud af fryseret og vælg hvor mange du vil have. Knæk dem over og kom dem i. Kom limeblade i. Lad det hele simre. Kom hvidkål i og lad det simre lidt mere.


  • Tag blomkål - vurder hvor meget du vil bruge (det skal være i stedet for ris). Fx 3 dl. Kom det i foodprocessoren så det bliver hakket fint. Kog noget vand og hæld over blomkålen. Lad det trække i to minutter og siv vandet fra.
  • Smag på retten. Hvis du synes den skal være stærkere kan du tilføje lidt chili. Kom citronsaft i. Tilføj blomkål i retten og rør rundt. Voila.


Hvis du elsker korianderblade kan du hakke nogle friske nogle og komme på til allersidst. Hvis du vil tilføje fiskesauce kan du også gøre det her. 1 spsk.

Velbekomme.




No comments:

Post a Comment