Pages

Showing posts with label sukkertrang. Show all posts
Showing posts with label sukkertrang. Show all posts

Wednesday, May 29, 2013

Den dag vi drak olie

Vi drak ikke ligeså meget olie, som kaninen her på billedet. Men vi drak olie, ikke desto mindre. Og det var pænt klamt.

Det var 6. dag på LCHF og jeg ramte en sukker-craving mur. Det var ikke lige så slemt som den gang jeg var på Atkins, hvor jeg nærmest følte at jeg havde feber - men jeg havde det skidt. Jeg havde det som om, at der var et stof min krop BARE ville have, og det skulle bare være nu og her.

Addicted to sugar.... much?


Grunden til at min krop skreg - var at den ville have sukker. Den er jo vant til at jeg forkæler den med diverse sager som lakrids, alkohol, kage, pasta, ris og brød - så når jeg har holdt sukker på et minimum og der højst har været et stykke mørk chokolade 74 procent, enten rent eller sneget ind i Theis' dejlige avokado nutella eller lidt rødvin - ja så er det som om, kroppen tog armene over kors og råbte: "You kiddin' me?" Det var ligesom første gang jeg holdt op med at ryge, hvor jeg pludselig fik en ustyrlig nikotintrang efter 3. måned.

Alle undskyldningerne


I kender det sikkert - det der med når man craver noget helt vildt. Man prøver at komme på alle mulige undskyldninger for hvorfor man skal have lige præcis det som kroppen craver. "Jeg kunne også gå en lang tur hen til isboden..." "Ej det kunne da være hyggeligt med rødvin til aftensmaden!" "Nu har jeg været så god i seks dage så må jeg godt..." Alt det der. Desværre er det sådan, at uanset hvordan jeg ender og drejer det - så kan det godt være at jeg har været "god" i seks dage - men så snart jeg begynder at indtage et betydeligt indtag af sukker eller kulhydrater - så vælger min krop at brænde dette af - før det fede mad jeg OGSÅ spiser. Og så er jeg på den.

Vælg een synd


Jeg har engang hørt at når man er på kur - så skal man vælge een synd. Jeg har valgt rødvin. Dels fordi jeg elsker rødvin, og dels fordi ud af mange onder er der faktisk meget lidt kulhydrater og sukker i rødvin.

Skal du have en skefuld olie?


Mens jeg sad der og havde ondt af mig selv udbrød Theis lige pludselig at han havde læst på madbanditten at hvis man drak en skefuld olie ville sukkertrangen gå væk efter 15 minutter. Grunden til dette er at fedt stabiliserer og fjerner sukkertrangen. Hvorefter manden rejste sig og kom tilbage efter et minut. "Så!" sagde han. "Har du DRUKKET olie?" spurgte jeg. "Ja - bare en skefuld - det smagte ikke godt, men jeg skulle nok heller ikke have valgt den billige rapsolie." Ti minutter efter spurgte jeg ham om han havde det bedre - og ja det havde han. Så - efter en del overtagelse og kom-nu-du-tør-ikke stod jeg lige pludselig ude i køkkenet med Theis som lavede flyvemaskinen på mig med 1 spsk olivenolie.

Jeg havde absolut ikke lyst til olie. Jeg ville have drunglevrål. Og det var ret klamt. Jeg kastede så halvdelen op i vasken igen fordi det var så klamt. Så det hjalp ... lidt.

De der onde dage, hvor man sidder med korslagte arme og kalder andre mennesker for færdelige navne fordi man har det skidt - de kommer også på LCHF. De kommer typisk efter tredje dag. Min kom så på den sjette dag. Accepter at den kommer. Det går over.

Thursday, May 23, 2013

Slik uden sukker giver mylderbæ

Sukkertrang!! Jeg har haft det BIG TIME. Men jeg vil sige at det er betydeligt mindre end den gang jeg var på Atkins, hvor jeg decideret havde influenza-lignende symptomer.

I gamle dage snød jeg og brugte light produkter

På andre kure har jeg snydt - det vil sige at jeg har kastet kærligheden på light produkter, såsom Cheasy Yougurt, light sodavand (fx Zero), og slik uden sukker. Min erfaringer med light produkter er: Du spiser mere fordi der er mere vand i (fx yougurt) og det mætter ikke.

Slik uden sukker giver mylderbæ. Det har jeg bitter erfaring fra dengang min veninde og jeg var i biffen og så at der var sukkerfri-slik i bland selv afdelingen. Allerede under filmen begyndte maven at brokke sig, og vi sad begge på toilettet efterfølgende.

Lidt om Zero og sukkersubstitutter


Og så er der det der med Zero. Colaen smager jo godt. Men så så jeg dokumentaren Hungry for Change, hvor de blandt andet taler om sødemidlet aspartam som de putter i light produkter i stedet for sukker - og det fik mig til at miste lysten.

Jeg har læst en del om de der light produkter der indeholder sødemiddel eller sukkersubstitutter i stedet for sukker. Og faktum er, at de produkt der er i, får en til at miste følelsen af mæthed - og derfor indtager man mere, end godt er.

Mæthedsfunktionen virker igen!


Når man er på LCHF og dermed indtager meget lidt kulhydrater, begynder maven og kroppen at lystre på mæthedsfunktionen - en funktion der slås ud af kurs af alle de kulhydrater og sukkerting og sukkersubstitutter man indtager. Nu ved kroppen pludselig hvornår den er mæt. Og som jeg tidligere har skrevet - jeg spiser betydeligt mindre nu, fordi jeg rent faktisk kan mærke hvornår jeg er mæt.

Summasumarum: Når man er på LCHF skal man holde sig væk fra både sukker og usunde sukkersubstitutter.

Glatte tænder all day long


En dejlig positiv ting ved at jeg ikke spiser kulhydrater er, at når jeg står og skal børste tænder om aftenen er mine tænder stadig glatte fra om morgenen. I kender sikkert den der ru fornemmelse af sukkerbelægning, der er sneget ind på tænderne i løbet af dagen. Den har jeg ikke længere.

Nedkølet frugtthe hjælper og snyder hjernen

Som en hurtig løsning til at snyde min hjerne har jeg i stedet kogt the og kølet ned. Jeg har et skab med et the arsenal der består af frugtthe, lakridsthe, hvid the mm. og jeg har kogt the, hældt det på flasker og sat det på køl. Når trangen kommer drikker Theis og jeg jordbærthe - det smager lidt henad saftevand, men der er ikke tilsat noget som helst, andet end en thepose.

Se et billede af mine forslag til lækker substitut på Instagram.